



”…det var guld værd, at møde ligesindede i alle aldre.” - ”Fantastisk inspirerende og alsidig dag.” -
”Gode og lærerige workshops, lækker forplejning og en god måde at være sammen med mine strikke-veninder” – sagde deltagerne bl.a. om Fiberfryd21.
Skal du være med i 2022? Så køb din billet allerede nu – og hvad med at give den bedste oplevelsesgave til hende du gerne vil dele dagen med eller kvinden som har alt? Det er nemlig heller ikke dumt at tage af sted alene: ”Jeg lærte meget på begge workshops. Jeg mødte dygtige strikkere og blev inspireret. Jeg var alene afsted denne gang, hvilket gør det lettere at komme i snak med andre. Det vil jeg også næste gang.”
Uanset hvad, så kan du allerede nu sikre dig billet til Fiberfryd22! Vi arbejder stadig på at fuldende programmet, men vi tør godt afsløre, at det bliver rigtig godt. Igen i 2022 vil der være masser af strikkeworkshops men også en masse andet!
VIGTIG INFO ift. køb af billet og tilmelding
Da vi stadig arbejder på programmet, og endnu ikke har alle undervisere og workshops på plads, har du mulighed for at få det fulde beløb refunderet frem til 15. juni 2022*, såfremt du ikke kan finde workshops der falder i din smag.
OBS!
Det er vigtigt, at du udfylder med korrekt e-mail, da det er her, du modtager yderligere information om dagen. Vigtigst af alt er det her, du modtager link til at kunne tilmelde dig de spændende workshops på dagen. Linket til tilmelding af workshops bliver tidligst sendt ud 1.april 2022, og først når din betaling er registreret. Vi skal først skal have alle undervisere på plads for at kunne lave programmet, hvorfor vi desværre ikke kan sende linket før.
Billet til FiberFryd2022 inkluderer:
• En hel dag med ligesindede strikkeentusiaster i et unikt strikkefællesskab.
• Workshops med masser af strik og andre kreative sysler som bl.a. keramik, broderi og hækling.
• Forplejning hele dagen fra KaffeFair - lige fra morgenbrød til eftermiddagskage samt kaffe/te og
vand hele dagen.
• FEDE foredrag og fælles workshops
• Deltagelse i to inspirerende workshops (formiddag og eftermiddag) i alt fra keramikknapper til mønstertilpasning, hvor du selv får lov til at prøve kræfter med en ny teknik.
• Afspændende yoga i frokostpausen.
• Konkurrencer med SKØNNE præmier.
Vi opdaterer løbende programmet efterhånden som vi får aftaler på plads, men allerede nu kan du se frem til workshops med:
Björk Ottosdottir – som i 2021 guidede deltagerne til smukke, bæredygtige indkøbsnet med sirlige farvetryk og frie broderisting. Hvad hun finder på i 2022 er endnu uvist – men du kan være helt sikker på, at det bliver noget lækkert broderi.
Hanne Rimmen – har tidligere brillieret med hendes ekspertise inden for beregning og tilpasning af mønstre. Det gør hun også i 2022, men samtidig kan du også se frem til at blive klogere på farver og Fair Isle
Gitte Kalstrup aka. Den Gale Hane – åbner igen KERAMIKKEN så du får mulighed for at dine helt unikke keramikknapper til dit strikketøj. Og vi lover, at der vil være mere inspiration af hente.
Karen Lauger aka. Lykkefanten – har også takket ja til at deltage i 2022! Og du kan se frem til ind- og udtagninger, og en gentagelse af den populære workshop fra 2021 med perler og bobler.
Charlotte Werenberg – havde i 2021 fuldt booket workshops, hvor hun guide deltagerne igennem de smukkeste japanske strikkemønstre. Da efterspørgslen var så stor, er det ikke utænkeligt, at hun afholder samme eller lignende workshops i 2022.
Mette Prip - er en helt formidable hækler! Og strikker. Hun har ugentlige hold i både hækling og strik – med ventelister. Og med hendes alsidighed kan du ikke andet end at blive inspireret.
Mie Firring bag Spektaklstrik – er en gammel kending i Fiberfryd og har siden sidst været aktuel med ny strikkebog, forside i Maries Ideer. Det er ALDRIG kedeligt når Mie deler ud og inspirerer til farverigt strik, så du kan godt glæde dig.
Stine Drøgemüller bag Makram – var med for første gang i 2021 med hendes skønne macramé workshops. Deltagerne fik knyttet de finest planteophæng, og fik inspiration, tips og tricks til at fortsætte derhjemme med større projekter.
NY! Anna og Lene Schepper aka PaperMatrix - er helt nye i FOKUS og til Fiberfryd. Med deres helt unikke og smukke papirflet, bidrager de med en helt ny slags fiber! Du får muligheden for at flette unikt dansk papirflet, som du aldrig har prøvet det før. Den kendte designduo PaperMatrix, forfattere til bøgerne ”Fletværk”, ”The Art of Paper Weaving” og andre populære udgivelser, instruerer i de nyeste fletteteknikker.
NY! Karoline Dahrling - kommer også til Fiberfryd22, hvor hun guider dig til flotte detaljer på strikketøjet gennem frie sting og broderi på et helt nyt plan. Karoline er desuden lidt af et navn inden for DIY og upcycling, så du kan få tips og tricks til at forny dit strik. Se mere på hendes hjemmeside
NY! Eva Cecilie Skak Lassen bag EvaC-Art - tager broderi til et helt nyt plan, når hun farvelægger med de smukkeste broderisting, og giver kunst et helt nyt udtryk. Her er detaljen i fokus, og de flotte teknikker og sting kan let anvendes på en hvilken som helst baggrund.
NY! Laura Karlsen bag bykarlsennord.dk - er et nyt ansigt til Fiberfryd22 - men bestemt ikke i hverken FOKUS eller Garncafe Madsine, hvor hun dagligt hjælper kunderne. Laura er uddannet fashion designer, og du kan være helt sikker på, at du får styr på designproces og farvesammensætning når du går fra hendes workshop.
*ved køb efter 15.juni 2022 gælder det, at du har 10 dages fuld returret