top of page

OM FIBERFRYD

Fiberfryd er meget mere end en garnfestival - Fiberfryd dækker nemlig over alle de hold, events og workshops som FOKUS udbyder med udgangspunkt i FIBER - altså lige fra stof til tråd og garn. Men det er ikke de eneste fællesnævnere; håndværk, skaberglæde, udvikling og fællesskab, er ligeledes faktorer, der gør sig gældende. Og så kan de kreative fag altså bare noget! 

Hvorfor det er så vigtigt at være kreativ?

Mangler du en undskyldning for at springe ud i kreativt håndarbejde, så se evt. dette indslag fra Go'morgen Danmark med Anne Kirketerp.

Anne er kunsthåndværker, håndarbejdslærer og psykolog, og ikke mindst kvinden bag bogen Craft Psykologi. Temaet for indslaget er strik og garn, men hele Craft-teorien kan omsættes til alle kreative fag; det handler nemlig i bund og grund om, at vores almene trivsel og sundhed forbedres gennem håndarbejde. Det flow der opstår, når vi er opslugt af aktiviteten, skaber en følelse af mindfulness, da man nemt 'glemmer' tanker og tid, og bare er tilstede i nuet. Derfor er de kreative fag aktuelle som aldrig før i en hverdag præget af stress og jag... så er det ikke bare med at komme afsted og blive en del af fælleskabet?

Fiberfryd er startet som - og er stadig -  en koncentreret festivaldag, hvor der tilbydes flere forskellige workshops inden for strik, hækling og andet håndarbejde krydret med foredrag, samt fælles aktiviteter omkring yoga, fællessang og musik.

Hvert år byder vi velkommen til undervisere og foredragsholdere som kan noget helt særligt inden for faget, og som er ivrige efter at lære fra sig. Fiberfryd-festivalen er startet med et ønske om at modernisere fortællingen om de kreative hænder, og om at gøre kreativt design og håndarbejde til en inkluderende oplevelse. Fiberfryd er et sted, hvor der skabes nye relationer og interesse fællesskaber, hvor fællesskabet og lysten til at dele sin viden og passion med andre er i højsæde.

Strikkehold
FIBERFRYD FORLØB

Er du mere til de lidt længere forløb, hvor du rigtig kan lade kreativiteten udfolde sig - uanset hvilket håndværk du er til - så tag et kig på alle vores forløb: 

 

Er der noget du mangler, eller har du en god ide, er du altid velkommen til at kontakte os

bottom of page